Jeg hedder Kristel Lerhøj og jeg er 42 år. Jeg bor i Frederikssund sammen med min kæreste og 2 af mine 3 børn (9, 13 og 21 år).
Jeg har i mange år arbejdet med at ændre uheldige mønstre i mit liv uden egentlig at vide, at jeg arbejdede med NLP. Da jeg første gang hørte om NLP, blev jeg utrolig fasineret, for her fik jeg sat ord på meget af det, som jeg gjorde i forvejen. Hypnosen er kommet til senere. I NLP bruger man bl.a. også trance til at opnå forandring. Det fik mine øjne op for, hvor effektivt hypnose er. NLP og hypnose supplerer hinanden på en fantastisk måde, da NLP er meget konkret og hypnose kan være mere generel.
På trods af min oplysthed evnede jeg alligevel, at køre mig selv så hårdt, at jeg i efteråret 2005 måtte sygemeldes med stress/udbrændthed. Det var og bliver uden tvivl den værste tid i hele mit liv. Jeg lærte meget af oplevelsen, bl.a. at det gør jeg aldrig igen :o) Også at det er vigtigt, at jeg respekterer og anerkender mig selv og mine grænser samt at jeg har orden på mine mål & prioriteter.
Det bedste var nu, at det åbnede mine øjne for, hvor vigtigt det er for mig at være glad og tilfreds med mit liv. Det er grunden til, at jeg begyndte at uddanne mig indenfor personlig udvikling, som jeg brænder for.